Om Mobilize
ImpactMobilize er en nystartet gren under Impact, og har til opgave at servicere alle voluntører Impact er i kontakt med. Mobilize er netværket, der samler voluntører og vil opmuntre til at forsætte med at hjælpe børn i nød.
ImpactMobilize arbejder med at samle - mobilisere og organisere tidligere voluntører, og dem som i fremtiden vender hjem. På forskellige niveauer vil det blive muligt at engagere sig i arbejdet med at yde noget forsat for børn i nød, og inden for forskellige områder at bruge sine evner og yde en indsats.
ImpactMobilize – Sammen for Børn
én hånd mere ⋅ næstekærlighed!
én stemme mere ⋅ promotion!
én krone mere ⋅ fundraising!
én bøn mere ⋅ bøn!
Visionen er klar: vi vil arbejde for at fortælle om vores oplevelser og historierne om børn i nød - forsøge at tale deres sag og oplyse om deres situation. Vi vil arbejde for at rejse midler der støtter projekterne i kampen for at gøre børn i nøds hverdag så god som mulig, dette på mange forskellige måder og via forskellige initiativer. Se en video om Mobilize fra Reunion 2010 her:
Har du som mobilizer lyst til at gøre en aktiv indsats i ImpactMobilize? Under primære links til venstre kan du se, hvilke initiativer i ImpactMobilize, der hjælper børn i nød. Har du lyst til at blive en del af et af de initiativer, vil vi meget gerne høre fra dig. Du skal blot skrive til den kontaktperson, der er opgivet, og du vil blive kontaktet hurtigst muligt. Der er også mulighed for at blive en del af de støttegrupper, der er oprettet af tidligere volontører til fordel for nogle af Impacts projekter. Læs mere om dem under Støt et projekt.
Hold dig løbende opdateret på hjemmesiden.
Året der gik 2009
En spæd fødsel i form af nogle spørgeskemaer, videreudviklede sig til en fest for xImpactvolontører i maj, og endte med et spændende efterår:
*ImpactCare så dagens lys i juni, og har siden da stået for at sikre, at samtlige Impactvolontører tilbydes en Buddie som sparring under deres ophold.
*ImpactCup, en indendørs fodboldturnering, blev afviklet i november, som et fundraisingsprojekt til fordel for Impact.
*ImpactEvent/Fundraising gruppen blev etableret med ønsket om at igangsætte initiativer, der skal sprede kendskabet til projekterne og Impact, samt at indsamle midler.
*ImpactSpeak gruppen så dagens lys, og påbegyndte dermed et forløb, hvor hjemkomne volontører, kan blive vejledt i forbindelse med at holde foredrag, ligesom Impacts PR-modeller vil blive gentænkt og videreudviklet.
Begge initiativgrupper kan bruge flere hænder!
*Funky Fridays gav fire fredage et anderledes formål. Her stod Mobilizere bl.a. for at pakke 5000 julebreve, der har givet et imponerende overskud på 140.000 kr! Ligeledes uddelte Mobilizere støttekort på gågaden i Århus, hvor folk fik mulighed for at betale til et barns jul.
*ImpactKitchen fik sin første opgave, hvor to Mobilizere stod for at servere, og donerede deres timeløn til Impact arbejdet. Fortæl gerne om ImpactKitchen projektet og vær på den måde en del af fundraisingsarbejdet.
*Renacerstøttegruppen: Tidligere Renacervolontører er gået sammen for at samle penge ind til Renacerbørnehjemmets (Honduras) skole, der grundet økonomisk omstændigheder er truet af lukning.
*Genesisstøttegruppen: nye medlemmer i gruppen giver nye initiativer, der arbejder for at skaffe penge til Genesisprojektet i Honduras.
*Ricefield2010: Gruppen arbejder på at samle penge ind til et projekt på Filippinerne, der skal hjælpe børn fra gaden ved hjælp af et landbrugsprojekt. Se mere på http://www.impactfarm.dk
DIN IDÉ, DET DU VIL, DIT INITIATIV!
Impact Mobilize er, hvad Impacts hjemkomne volontører ønsker at gøre det til. Derfor er det fantastisk at se, hvor meget I tidligere volontører har ønsket at gøre i 2009. Tak fordi I bærer med, ønsker at gøre noget, og ikke lader det blive ved tanken.